Campingudstyr – hvad har du brug for?

Foråret er over os, og campingferien står for døren. Uanset om du camperer i telt, teltvogn eller campingvogn, så er det nødvendigt at have det grundlæggende udstyr i orden – ellers kan ferien hurtigt gå fra drøm til mareridt.

campingudstyr.dk finder du både det mest nødvendige udstyr, men også alle de ting, der gør ferien ekstra sjov.

Møbler – kun det mest nødvendige

Camping er en ferieform, der kræver snilde, når du pakker, og møblerne er noget af det, der optager allermest plads. Netop derfor er det vigtigt, at du kun medbringer det, du har brug for.

Et spisebord og stole kan du ikke undvære. Har du ekstra plads, kan en drømmeseng eller en liggestol være rar at have, når solen skal nydes, ligesom det kan være rart at have ekstrastole til eventuelle gæster.

Madlavningen skal være en fornøjelse

Uanset hvordan du camperer, så er det småt med plads til at lave mad på, og derfor er det desto mere vigtigt, at det udstyr, du trods alt har, er i orden.

En grill er svær at undvære, men undersøg om det er lovligt at bruge kulgrill på campingpladsen eller om du er nødt til at investere i en gasgrill eller en elgrill.

Derudover skal du selvfølgelig have det mest almindelige køkkenudstyr med: en gryde, en pande, bestik og service og lignende.

Du må ikke gå ned på øl

Enhver der har været på camping ved, at der ikke er noget værre end varme øl og sodavand. Derfor er det nødvendigt at medbringe en form for køleskab. Hvis du er på ferie i et lille telt, kan du nøjes med en elektrisk køleboks, og hvis du har mere plads kan et rigtigt køleskab være at foretrække – eventuelt suppleret op med en køleboks, hvis formål udelukkende er at holde drikkevarerne kolde.

Husk de sjove ting

Det går måske ikke helt ind under campingudstyr, men husk at medbringe de ting, der gør ferien ekstra sjov. Spil til hele familien, bøger til afslapning og måske lidt musik til at give stemning og aftenen. 

Og så er det ellers bare afsted på ferie, så du kan nyde det skønne campingliv.