Find den perfekte markise til terrasse og skab permanent opholdsvejr

For danskere, som godt kan lide at få masser af frisk luft, er det omskiftelige vejr nok den største af alle udfordringer. Derfor er der mange der siger, at der ikke findes dårligt vejr – kun forkert påklædning. Og det gælder faktisk også for din terrasse. Med en markise til terrasse kan du nemlig klæde din terrasse på til at tackle al slags vejr.

Markiser kender de fleste nok fra fortovscaféer og gågadebutikker. Her sikrer de at gæster og kunder kan handle i ly og læ, samt at udstillingsvarer kan holde sig tørre. Men markiser begynder også at vinde ind hos private, i haver og på altaner.

Her kan markiserne være med til at garantere opholdsvejr til alle dine udendørs aktiviteter – alt fra formiddagskaffe til havefest.

De fleste, der vælger at bo i hus, vælger det netop fordi de gerne vil have deres eget private udeområde. Her kan de nyde sommerens sol og vinterens sneboldkampe i fred og ro. Hvis du vil bruge din terrasse året rundt, kan en markise være en god investering.

Markiser i specialmål med smart ekstraudstyr

Markiser kan fremstilles i alle tænkelige størrelser, og du kan også vælge frit mellem forskellige farver og kvaliteter. For eksempel kan dugen være vandtæt eller gennemsigtig, alt efter hvad du ønsker.

Når du investerer i en markise, er der en række ekstraudstyr, du bør overveje. For eksempel en motor, der kan rulle markisen ind og ud, så du slipper for det manuelle arbejde. Motoren kan være fjernstyret og f.eks. kobles op med en app, så du kan betjene den uanset hvor du er.

Derudover kan man også få installeret sensorer, der registrerer regn eller blæst, og ruller markisen ind, når vejret skifter. På den måde er din markise sikret mod skader.