Herrecykler – hvilken type passer til dig?

Hvis du vil opnå maksimal cykelglæde, så handler det først og fremmest om at finde en cykel, der passer til lige netop dig, dine krav og dine behov. Cyklen skal tilpasses din højde og drøjde, så du får en god kørestilling og optimal komfort.

Men hvordan finder du den rigtige herrecykel? Vi har lavet en kort guide til de forskellige modeller på markedet, men inden du beslutter dig, bør du prøve cyklen i virkeligheden.

Citybike

En yderst populær model til dagligt brug, hvor både korte og lange ture er nødvendige. Der findes et væld af varianter med både indvendige og udvendige gear, og de fleste cykler er desuden udstyret med skærme og bagagebærer, så funktionaliteten er i top.

Etgearscyklen

En helt enkel model med kun ét gear og en cykel, der er perfekt til hurtig og varierende bykørsel. 

Bedstemorcyklen

Eller måske rettere sagt: bedstefarcyklen. Det er trods alt herrecykler, vi taler om. Denne model er klassisk og tung, har brede skærme, frakkeskånere og en oprejst siddestilling. Komforten er i top, men på grund af den høje vægt, egner cyklen sig bedst til småture og flade landskaber.

Racercyklen

Navnet siger næsten sig selv; denne cykel er bygget til at køre hurtigt og langt. Den er let, dækkene er smalle og siddestillingen er meget foroverbøjet, så vindmodstanden mindskes. Cyklen egner sig naturligvis bedre til landevejskørsel end til bykørsel.

Mountainbike

Denne type cykler er meget populære, og den robuste konstruktion gør den velegnet til ekstrem kørsel i skove og bjerge, men den egner sig også udemærket til bykørsel og daglig transport på kortere strækninger. De brede dæk og udvendige gear er fremstillet med fokus på hård brug, så her får du en cykel, der kan tåle meget.

BMX

BMX-cyklen er en lille cykel, og den egner sig ikke til traditionel transport fra A til B. Tværtimod er det en cykel, der kan bruges til sjov, leg og opvisning.