Nordal Vitrineskab

Nordal er et mærke, der i høj grad har markeret sig på det danske marked for boliginteriør. Nordals kollektioner udvikles altid med nøgleordene kreativitet, funktionalitet og personlighed i centrum. Inspirationen findes i det nordiske udtryk samt den danske/nordiske natur. Nordal ønsker, at det skal være nemt at integrere deres produkter i ens eget hjem, så det falder naturligt ind i den stil, man selv har. Det stilrene udtryk er karakteristisk ved alle Nordals produkter, og der er ligeledes en ambition om, at det funktionelle skal være i særklasse. 

Nordal forhandler blandt andet smukke vitrineskabe, som kan løfte ethvert rum og enhver indretning til et helt nyt niveau. Et Nordal vitrineskab er både et praktisk, funktionelt og æstetisk møbel. Glaslågerne i vitrineskabet giver dig nemlig mulighed for at udstille dine fine yndlingsgenstande i stedet for at gemme dem af vejen. For eksempel kan dit yndlingsservice, måske Royal Copenhagen, få sin helt egen plads på en af hylderne. Du kan også stille en vase med en smuk buket på en af hylderne, og hvad med at placere alle dine yndlingsbøger et sted i vitrineskabet? Der er masser af muligheder med et vitrineskab, og du kan nemt personliggøre dit Nordal vitrineskab ved at opbevare det, der udstråler hvem du er. Er du til fest og farver, og er du aldrig bleg for at byde dine gæster på en drink, kan du også benytte en af hylderne som en minibar med dine bedste flasker og cocktailglas.

Vitrineskabe fra Nordal fås også i en mindre vægudgave, der kan hænges op. Disse vil passe særligt godt ind i køkkenet til at stille tallerkener og glas, men de kan også nemt erstatte den klassiske bogreol og bruges til at opbevare bøger i stuen.  

Nordal vitrineskabe fås i flere forskellige udgaver. For eksempel er et af deres populære skabe lavet i metal i ægte industristil, som er in at bruge i indretningen lige for tiden for at skabe et mere råt look. Skabet er sortmalet med patina og har det helt rigtige ‘slidte look’. Dette skab vil passe godt ind i et stilrent, lyst hjem, hvor der er brug for at bryde udtrykket med noget mere råt og iøjenfaldende. Skabet er håndlavet, så hvert enkelt er helt unikt. Du kan også finde messingfarvede vitrineskabe i Nordals udvalg, og hvis du er mere til det lyse, romantiske look, fås vitrineskabene også i hvid i et rustikt look med ru overflade.