Octo lampe fra Secto Design

Inspireret af finsk natur 

Det finske brand Secto Design har designet og udviklet nogle af de absolut største lampeikoner i nyere tid. Her er det især den smukke Octo lampe, der efterhånden både repræsenterer og associeres med mærkets gode ry. Lampen, der fås i forskellige størrelser og trætoner, indkapsler både et moderne og klassisk udtryk, hvor det nordiske og futuristiske kontrasterer hinanden. I modemagasiner overalt indrettes Octo pendlerne parvist over spisebordet, mens den største Octo pendel-størrelse sagtens kan stå alene. Lamperne, der er inspireret af finsk natur og træformer, fås blandt andet i birk og valnød med forskelligt farvede overflader i form af blandt andet sort og hvid. Denne alsidighed gør det muligt at vælge lige præcis den lampe, der passer ind i din bolig.   

Bagom Secto Design 

Selvom Secto Design især er kendt for den tidløse Octo lampe, har de resterende lamper i deres udvalg på samme vis taget verden med storm. Èn af grundene skal findes i, at de fremstiller deres lamper lokalt på egen fabrik i Finland, hvor fokus på håndværk og materialevalg når nye højder. Kvaliteten og det skarpe håndværk er også én af grundene til, at lamperne befinder sig i den lidt dyrere ende af skalaen. Til gengæld er man sikker på at få en unik lampe, der med sit tidløse og klassiske design vil holde år efter år. Lampernes helt specielle afrundede former skaber et sofistikeret og gennemført udtryk, der vil løfte enhver boligindretning. 

Flere størrelser 

Den mindste udgave af Octo lampen er oplagt at kombinere parvis for at skabe et symmetrisk og helstøbt udtryk – enten over spisebordet eller i køkkenet. Uanset hvilken størrelse, du vælger, vil Secto Designs karakteristiske former og materialer stråle ud i rummet og løfte den samlede indretning. Med en Octo lampe er der virkelig mulighed for give boligen et særegent, nordisk og eksklusivt look.