Dykkerbøje til professionel dykning

Som et vigtigt sikkerhedstiltag i den professionelle dykning er det alfa og omega at have dykkerflag og dykkerbøje til rådighed. Et dykkerflag bruges først og fremmest til at signalere din undervandsplacering til andre skibe og både, så de har mulighed for at sejle forsigtigt rundt om. Selve dykkerbøjen kan bære alt dit udstyr ved vandkanten, så du ikke behøver at slæbe rundt på det meste under vand. En bøje fungerer også som en perfekt vejviser for dig, hvis du har bevæget dig lidt udenfor det lineære dykkerområde og har svært ved at se flaget. For både og skibe tæt på dykkerområdet gælder en lovpligtig afstand på 50 meter. Det sikrer både deres og din sikkerhed. Er der tale om decideret dykkerarbejde, skal du selvfølgelig også indhente en dykkertilladelse.

Sådan hjælper dykkerbøjen dig

Mange dykkerbøjer inkluderer også et dykkerflag, så du får det hele i ét produkt. På den måde kan du både have dit udstyr og gøre sejlende opmærksom på din tilstedeværelse. Når du kommer fra vandkanten til dykkerstedet, kan du på funktionel vis have udstyr i form af blandt andet harpuner og ekstra briller opbevaret. Bøjen fungerer med andre ord næsten som en mini-flåde, hvor du ligeledes har mulighed for at have ekstra drikkelse til rådighed, hvis du skulle få et ildebefindende.

Perfekt til undervandsjagten

Da der typisk er godt med plads i en dykkerbøje, har du rig mulighed for at have ekstra udstyr liggende til undervandsjagten. Har du eksempelvis flere harpuner til rådighed til forskellige fisk, kan du skifte lidt mellem de forskellige instrumenter uden at skulle slæbe dem alle med under vandet. Det giver en stor grad af fleksibilitet, hvis du undervejs finder ud af, at du har brug for et andet våben, når du har fået øje på dagens jagtmål.