Forny din scene med praktisk og flot molton

Molton er en type bomuldstæppe, som er af tyk og slidstærk kvalitet. Tæppet bruges hyppigt i teater- og showbranchen, hvor det bruges til scenetæpper, bagtæpper, fortæpper og meget andet. Molton kan fås i et væld af forskellige farver og mål, og kan derfor også bruges til et væld af forskellige formål.

Molton er både lyd- og lysabsorberende, hvilket er en af grundene til at det er populært i underholdningsbranchen. Når du skal sætte scenen for et teaterstykke, en koncert eller standupcomedy, skal materialerne være de rette. En professionelt indrettet scene er med til at løfte publikumsoplevelsen.

Du kan få molton i forskellige tykkelser, fra 130 g per m2 til 620 g per m2. Jo tungere tæppet er, jo mere lyd og lysabsorberende er det. Især den sorte variant absorberer effektivt lys. Når du investerer i et godt og kraftigt scenetæppe, kan du derfor med fordel også investere i professionel opsætning.

Moltontæpperne kan brandsikres inden de opsættes.

Vælg det rette moltontæppe til din scene

Molton fås i forskellige kvaliteter, enten i bomuld eller satin. Satinversionen er mere slidstærkt, og afgiver mindre fnuller end bomuldsmolton. Molton fås i forskellige mål, enten 30 meter, 60 meter eller løbende meter. Bredden varierer fra 20, 40, 60, 80, 100, 120 eller 150 cm. Det er oplagt at bruge rullerne som sceneinddækning.

Du kan også få færdigsyede moltontæpper, som allerede har øjer monteret, så de er både hurtige og lette at montere.

Molton er en god investering, hvis du vil have et flot og effektivt scenetæppe, som er både holdbart og slidstærkt. Uanset om du skal dække en stor eller en lille scene kan du finde det rette moltontæppe til formålet.